Praktiske informationer

På denne side kan du læse nærmere om en række praktiske informationer. Nederst på siden under relateret indhold finder du en række pjecer og dokumenter, som er relevant for dig, der har eller skal have et barn i børnehave.

Lindebos fysiske forhold og historie

Lindebo børnehave ligger på en villavej tæt ved Havdrup station i et gult murstenshus på 240 m2 fra starten af 1970erne. Børnehaven har plads til 42-48 børn, der er alders- og kønsblandet på 2 stuer med tilhørende mindre grupperum. Indretningen er overskuelig med mange gode læringsmiljøer som dukkekroger, bil- og legoområder, plads til stille aktiviteter, udklædning, læsehjørner og kreativt leg. Børnene kan gå frit mellem stuerne og finde deres venner og/eller en anden aktivitet som ikke findes på egen stue.

Udover grupperummene, hvor de fleste ting sker, har vi også et rum i kælderen. Her har vi keramikovn samt et stort rytmikrum.

Vi har en tilhørende dejlig lukket legeplads, som bruges i al slags vejr. Der er mange udfoldelsesmuligheder såsom et overdækket areal med bænkeborde, bakke, klatremodul, rutsjebane, gynger, bålplads, værkstedsskur, multibane til boldspil m.m., legehuse, kørebaner, sandområde, plantekasser og gode kroge med plads til fordybelse.

Frokostordning

Alle institutioner har frokostordning, som gælder for alle indskrevne børn. I november lige år har forældrene mulighed for at stemme, om frokostordningen skal fortsætte eller evt. ophøre 6 mdr. efter. Siden frokostordningens indførelse har der ved hvert valg været stort flertal for ordningen.

 

Lindebo Hus

 

Siden er sidst ændret: 17-08-2018 Til top